• Cirkulær affaldshåndtering
  • Om Combineering
  • Vores arbejde
  • ESG
  • Nyheder
  • Karriere
  • Kontakt
  • da
  • en
  • sv
  • it
  • pl
  • Cirkulær affaldshåndtering
  • Om Combineering
  • Vores arbejde
  • ESG
  • Nyheder
  • Karriere
  • Kontakt

Vores arbejde

Eksempler på cirkulær affaldshåndtering

Biogas

Combineering har udviklet mange typer affald og restprodukter fra medicinalindustrien og den kemiske industri til at kunne bruges som brændstof i biogasindustrien. Combineering står for hele processen med at dokumentere, at affaldet er biologisk nedbrydeligt i biogasprocessen, ligesom vi står for at opnå de nødvendige tilladelser hos de lokale myndigheder og for hele det logistiske apparat.

Biobrændsel

Combineering har udviklet en biogen energikilde fra restprodukter fra den europæiske fødevareindustri som et alternativ til kul. Det har vi bl.a. leveret til en stor skandinavisk industrivirksomhed.

Alternativ energi

Combineering var først på markedet for mange år siden med at importere forsorteret affald fra husholdninger til danske affaldsforbrændingsanlæg. Det gjorde vi i samarbejde med det tidligere DONG Energy og deres anlæg i Odense. Import af forsorteret husholdningsaffald til energiproduktion sparer atmosfæren for store mængder af skadelige udledninger. I dag er Combineering en af de største importører af sorteret husholdningsaffald, for eksempel til danske og svenske forbrændingsanlæg. Combineering står for hele processen med at skaffe det bedste råmateriale fra vores europæiske netværk af producenter, ligesom vi sørger for de nødvendige tilladelser til grænseoverskridende transport og for hele det logistiske apparat.

Håndtering af shredderaffald

Combineering har igennem en lang årrække haft et tæt samarbejde med Stena Recycling, både i Danmark og Sverige. Combineering har blandt andet hjulpet Stena Recycling med at udvikle en bedre genanvendelse af shredderaffald samt at få dokumenteret, at størstedelen af deres resterende shredderaffald i Danmark, ikke var farligt affald. Combineering hjælper i dag med den bedst mulige nyttiggørelse af affaldet.

Genbrug af metal

Combineering har udviklet en proces, der kan tage imod det kobberholdige slam fra den norske lakseindustri, hvor slammet kommer fra rensningen af nettene. Kobberet kommer fra den voks, der bliver brugt til at beskytte nettene mod muslinger. Combineering sørger for, at kobberet bliver genanvendt i kobberindustrien.

Indsamlet plastik genbrugt

Combineering sørger for, at alt indsamlet plastik fra husholdningerne i Storkøbenhavn og store dele af Sjælland bliver genbrugt bedst muligt. En ny kontrakt for de kommende år er indgået, og fremover vil også mælkekartoner og kartoner fra andre mejeriprodukter blive genbrugt sammen med plastikken.

Tekstiler

Combineering har udviklet en transportløsning for Svensk Røde Kors og Finsk Røde Kors, hvor vi tager os af alle de tekstilprodukter, de ikke kan sælge i deres egne lokale butikker. Vi er i kontakt med hovedparten af den europæiske tekstil-genbrugsindustri og kan give Røde Kors de højest mulige priser for tøjet.

Landbrug

For et stort medicinalfirma har Combineering udviklet en proces, der har omdannet deres produktion af modificeret gær til meget efterspurgt foder til grise. Metoden involverede en fysisk og kemisk nedbrydning af restaffaldet fra produktionen og en inkubation med mælkesyrebakterier for at kunne producere vådfoder til grise, hvilket var attraktivt for mange landmænd. Over en periode på 20 år solgte Combineering over en million ton af dette foder. Projektet blev dog stoppet på grund af ændrede EU-regler, som gjorde det umuligt at administrere den løbende godkendelsesproces.

Klimavenlig transport

Combineering var sammen med DB Cargo først til at muliggøre togtransport af affaldsprodukter. I dag transporterer Combineering en stor del af vores affaldsprodukter med tog. Hos Combineering har vi også vores egen afdeling for shipping, og vi anvender transport med skib, når det er muligt.

  • Handelsbetingelser
  • Forretningsetik
  • GDPR
  • Karriere
  • Kontakt

Combineering Group A/S

Bistrupvej 176

DK – 3460 Birkerød

CVR 29533261

 

+45 4558 4040

info@combineering.dk

 

© Combineering Group